Skip to content
Lars Dalgaard edited this page Oct 13, 2023 · 56 revisions

Erhvervsinfo en fælles geografisk erhvervsportal

Her kan du læse mere om det fælles kommunale samarbejde i Region Hovedstaden om deling og visualisering af data på tværs af kommunegrænser. Samarbejdet er startet omkring erhvervssamarbejdet RH29, hvor flere kommuner vil bidrage til at udstille og bringe data i spil indefor erhvervsområdet. Sidenhen er arbejdet blevet funderet i GeoØst- og GeoFyn-regi.

Overblik og introduktion til muligheder og anvendelse

Hvordan kommer jeg i gang med at anvende løsningen?

Du finder løsningen ved at klikke på dette Link og her finder du en vejledning Kom godt i gang og/eller Mere gang i dén Har du ønsker og gode ideer til hvordan løsningen kan forbedres, så send en besked til denne email.

Hvad er Erhvervsinfo portalen?

Portalen er udviklet i et open source-system, der kobler åbne og frie CVR-data med andre relevante datasæt, så man brugervenligt kan se og trække oplysninger om et områdes erhvervssammensætning og branchestruktur.

Hvad kan løsningen anvendes til?

Inden brug af løsningen anbefales det at læse denne disclaimer, da den aggregerede CVR-data skal benyttes med en vis varsomhed. Løsningen imødekommer dog en række betydelige muligheder og anvendelser:

  1. Visualisering af CVR-data på kort. Det giver geografisk overblik over erhvervsstrukturen i den enkelte kommune eller på tværs af kommunerne. Den geografiske dimension giver også mulighed for udtræk af data med udgangspunkt i geografisk udvælgelse, som på sigt fx kunne være specifikke erhvervsområder.

  2. Løsningen giver adgang til viden om den enkelte virksomhed; antal medarbejdere, historik samt overblik over til- og fraflyttede virksomheder.

  3. Brugeren har mulighed for selv at sammensætte forespørgsel i data eller anvende prædefinerede analyser til dataudtræk. Der er adgang til baggrundsdata, så brugeren kan tilgå information om de konkrete virksomheder bag; eksempelvis når der skal udsendes velkomstbreve til nye virksomheder eller når der registreres udsving i tallene.

  4. På sigt er der mulighed for at berige med andre geografiske data med henblik på rumlige analyser – f.eks. Plansystem.dk og GeoDanmark. Det kan blandt andet bestemmes om virksomhederne ligger indenfor erhvervsområder, forurenet jord eller forskellige bebyggelsestyper.

Hvem står bag portalen?

En række kommuner i hovedstadområdet har i fællesskab udviklet løsningen: Gladsaxe, Høje-Taastrup, Ishøj, Egedal, Lyngby-Taarbæk, Brøndby, Ballerup, Frederikssund, Furesø, Gribskov og Rødovre. Løsningen er udarbejdet af geodatamedarbejdere med involvering af medarbejdere indenfor erhvervsområdet. Siden 2019 har de fynske kommuner gennem geodatasamarbejdet Geo Fyn deltaget i projektet.

Hvad er omkostningerne?

Løsningen er Open source og CVR-data er gratis data. Da der ikke er en leverandør bag løsningen, er vilkårene for det bedste udbytte, at man som bruger selv er opsøgende omkring at opnå viden om løsningens systemmæssige fundament, dokumentation og dialog i det faglige netværk omkring anvendelse og udvikling af løsningen. I den enkelte kommune kan det således være nyttigt at knytte dialog og samarbejde mellem geodata- og erhvervsenheden for at komme godt i gang.

Hvorfor denne løsning?

Der har ikke været adgang til et system, der giver et samlet dataoverblik over den enkelte kommunes erhvervs- og branchestruktur. Erhvervsinfo kan tilbyde et hurtigt overblik over fx branchestrukturen i en kommune, men da løsningen er baseret på CVR skal man være påpasselig med at benytte den til overordnede analyser af erhvervsudviklingen. Læs mere her. Omvendt kan løsningen hurtigt og på månedlig basis give et praj om lokale tendenser og udvikling i forhold til især nyetableringer/konkurser og til- og fraflytninger af virksomheder. Løsningen skulle gerne understøtte den kommunale erhvervsindsats.

Portalen er et initiativ i regi af ”Greater Copenhagen”, hvor fælles erhvervsdata er et indsatspunkt i oplæg til fokuseret lokal erhvervsservice i Greater Copenhagen, der blev vedtaget af KKR Hovedstaden og Sjælland i september 2016.

Hvem kan anvende portalen?

Portalen kan anvendes frit af alle i kommunerne. Den kan anvendes både i den lokale og specialiserede erhvervsservice. Portalen er til brug for medarbejdere i kommunerne og virksomheder.

Hvor finder jeg beskrivelse og dokumentation? Hvor finder jeg beskrivelse og dokumentation?

Dokumentation af løsning og datagrundlag er beskrevet i en wiki på internettet. Den indeholder en række uddybende beskrivelser af teknisk karakter omkring database, services til udstilling af data, dataarkitektur og analyser. Denne information er primært målrettet geodatamedarbejdere og medarbejdere med teknisk interesse for system og data. Link til Wiki: https://github.com/regiongis/regionaldata/wiki Spørgsmål og ønsker skal meldes ind via den webbaserede dialogportal Trello.com Kontakt din lokale geodatamedarbejder for hjælp til at komme i gang

Løsningen er udviklet som en del af fælles værktøjer til understøtte Den fælles fokuseret erhvervsindsats i ”Greater Copenhagen”.

Teknisk setup

server_client

Herunder er de forskellige løsninger vi bruger listet: